Som barn kunne jeg godt lide at lytte til historier, meninger og verdensforklaringer fra vores nabo, som ofte var lidt skinger og havde et stort hjerte for dyr. Interessen for mine medmenneskers små iagttagelser og modstridende følelser forlod mig aldrig, måske netop fordi jeg ikke altid kunne rime med dem.

Som sygeplejerske fik jeg lov til at være interesseret i folk fra arbejde, som mor til fire døtre, historierne kommer smigret frit hus. I flere år har jeg arbejdet på et universitet og forsøgt at bringe synet på familier, hvis liv ændrer sig på grund af sygdom, ind i forskningsprojekterne.

Som lydbiograf har jeg lov til at henvende mig til en enkelt person og støtte dem i at hente livshistorier. Hvad kunne være bedre?! Og hvis døden står i vejen som en mægtig mur eller smedejernsport med skarpe, uovervindelige grene, så håber jeg, at lydbøger vil blæse over som en varm vind.